Vi er en løbe- og motionsklub med interesse i fællesskab. Vi løber hver tirsdag og torsdag kl. 18.00  fra Fladsåhallen i Mogenstrup. Weekend-løbetidspunkterne er efter aftale. Det er selvfølgelig uforpligtende at møde op hver gang, men trænger du til at løbe, hygge, snakke, konkurrere er du meget velkommen. Vi løber af forskellige grunde. Nogle vil holde formen, forbedre formen, tabe sig, hygge sig, mærke fællesskabet. For andre er det bare blevet en vane. Turene går ud i den omkringliggende natur.

 

Vi træner blandt andet i fårebakkerne, på åsen, Bultevej, Sønderbyvej, til Lov og i det hele taget rundt omkring i en radius af ti kilometer fra Fladsåhallen. Om vinteren træner vi i Mogenstrup by og i Lov, hvor der er gadebelysning de fleste steder.

 

Vi tager sammen ud til motionsløb rundt på Sjælland eller aftaler at mødes. Man er naturligvis ikke forpligtet at deltage i løb, men jo flere der deltager, desto mere bliver der at snakke om til næste klubdag. Vi løber for eksempel Danmarksstafetten i Næstved som er et stafetløb, Eremitageløbet, Brøderupløbet, BT's halvarathon, Berlin Marathon, Copenhagen Marathon og andre motionsløb.

 

Vi deltager også i en Cross-turnering arrangeret af DGI, hvor vi løber i meget forskellige terræner på Sydsjælland og øerne. Dette er en turnering, hvor alle kan være med, da der er ruter på 4km (løb eller gang) og 8 km i løb.

 

Vi træner på mange forskellige niveauer. Nogle træner til at kunne løbe fem kilometer, andre ti og nogle vil øge deres fart og så videre. Nogle vil ud og mærke fællesskabet og få sig noget motion. Løber du alene og synes din motivation daler, når du skal ud og løbe, så prøv klubben og se om det er noget for dig. Hvis i er et par der løber sammen, men vil have noget mere erfaring med løb, så er der forskellige i klubben, der har løbet i mange år og fået en masse erfaring gennem tiderne.

 

Du skal være så hjertelig velkommen at løbe sammen med os.

 

Træningskontingentet gælder fra 1.april til 31. marts.:

Aktiv medlem: 150,- per år

Passiv og unge t.o.m 18 år, 75,-

 

Den officielle klubadresse er:

Mogenstrup Løbe- og Motionsklub

Jægervænget 1, Tappernøje

4733 Tappernøje

 

Du kan ringe til formanden Finn Larsen på 40 10 76 37